Pressalit i dialog med studerende
Pressalit Group A/S ønsker at være i dialog med studerende og forsøger derfor at være synlig på uddannelsessteder og messer i Danmark – især med fokus på Østjylland. Her gives et overblik over en række karriereevents, messer og lignende, hvor du kan møde os og få en uformel snak om dine karrieremuligheder i Pressalit Group.
10. marts 2010: Karrieredagene Århus
Karrieredagene er Danmarks største job- og karrieremesse og henvender sig til studerende på alle videregående uddannelser. Karrieredagene afholdes i de fire universitetsbyer Aalborg, Århus, Odense og København. Mere end 100 virksomheder og organisationer deltager i messen, og de er alle klar på en dialog med studerende og dimittender – for at skabe netværk, for at tilbyde studiejobs og praktikplads eller for at finde talenter til konkrete stillinger.
Se mere på http://www.karrieredagene.dk/ eller kig forbi vores virtuelle stand: http://karrieredagene.jobbank.dk/#/168
18. marts 2010: PraktikDating på AU Århus
Ved dette arrangement dater omkring 20 spændende virksomheder med studerende fra Aarhus Universitet. Konkrete praktikstillinger, studiejobs og projekter danner ramme for mødet. Eventet kan ses som en mulighed for at komme og få en mere uformel snak med virksomhederne. PraktikDating er et åbent arrangement for alle studerende ved Aarhus Universitet. Studerende er velkommen til at kigge forbi i tidsrummet mellem kl. 14-16.30
Se mere på https://www.projektzone.dk/side.php?id=229&type=stud
25. marts 2010: CompanyDating på ASB Århus
CompanyDating - Student jobs, Internships and projects.
Arrangementet er for studerende på ASB, som får mulighed for at møde en række virksomheder, der tilbyder aktuelle og relevante studiejobs, praktikpladser eller projektopslag. Man vil få rig mulighed for at netværke med repræsentanterne fra de forskellige virksomheder og andre studerende.
Arrangementet foregår torsdag den 25. marts 2010 i Store Sal i R-bygningen på ASB fra kl. 17.30 – 20.00. Det er gratis for ASB-studerende. Der er plads til ca. 100 studerende, så tilmeld dig allerede i dag på http://www.asb.dk/calendar.aspx?pid=16831&focus=24310
29. april 2010: ’A Day with…’ på ASB Århus
Torsdag mellem kl. 10 og 13 vil repræsentanter fra Pressalit Group A/S sidde i de røde stole i ASB Karrierecenter. Få en uforpligtende snak om virksomheden og de muligheder, som vi kan tilbyde dig. Læs mere på: http://www.asb.dk/calendar.aspx?pid=16831&focus=24568