30-03-2006

Ny omsætningsrekord og overskud på 50 mio. kr. i 2005
Pressalit Group A/S’ årsregnskab for 2005 blev godkendt på virksomhedens generalforsamling den 29. marts 2006. Årsregnskabet viser, at Pressalit Group kom ud af 2005 med et overskud før skat og renter (EBIT) på tilfredsstillende 50,3 mio. kr.

I forhold til 2004 er omsætningen steget med hele 21,3 % til i alt 540,8 mio. kr.

Hovedbegivenhederne i 2005 har bl.a. været:

· Opkøb og integration af datterselskaber i henholdsvis Danmark (Beta System A/S) og England (ESL Industries plc) under Pressalit Care-divisionen

· Introduktion af højteknologisk produktionsudstyr på plastfabrikken i Ry. Der er blevet brugt mange ressourcer på at udvikle og implementere nye maskiner og robotter, bl.a. til montage og kantkontrol, men det kan betale sig i forhold til at opnå en effektiv produktion og dermed bibeholde danske arbejdspladser

· Det nye Pressalit Sign Art toiletsæde blev nomineret til Dansk Innovations- & Designpris

· Saniscan-divisionen introducerede et nyt produktområde med et komplet bruseseriesortiment

· Pressalit Group cementerede sin profil som sponsor af handicapidrætten med hovedsponsorat af Pressalit Sports Academy - et ambitiøst eliteprojekt, der skal være med til at placere Danmark blandt de allerbedste nationer til Handicap-OL i 2008.


Årsberetningen kan downloades i PDF-format fra publikationssiden. Yderligere information om Pressalit Groups årsresultat m.m. kan fås ved henvendelse til Senior Corporate Communications Manager Thomas Mandrup på tlf. 87 88 87 06, mobil 20 29 22 83 eller tma@pressalitgroup.com



Tilbage