Pressalit Sports Academy
Pressalit Group har gennem flere år sponsoreret dansk elitehandicapidræt via Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF). I 2006 skabte vi i samarbejde med Team Danmark og DHIF eliteprojektet Pressalit Sports Academy med det klare mål at styrke eliteniveauet og sikre flere medaljer ved De Paralympiske Lege i Beijing 2008.
Konkurrencen inden for handicapidræt er blevet generelt hårdere. Det skyldes især, at der er blevet færre medaljer at kæmpe om pga. nye klasseinddelinger, og flere deltagere er kommet til. Derudover er eliteniveauet i de seneste år øget markant, idet de bedste atleter i dag har træningsmængder, der kan sidestillet mest raskidrættens. Den øgede konkurrence gav f.eks. udslag ved De Paralympiske Lege i Athen 2004, hvor Danmark ”kun” fik 15 medaljer med hjem. Til sammenligning vandt de danske atleter 30 medaljer i Sydney 2000.
Med Pressalit Sports Academy er målet derfor at genvinde toppositionen ved De Paralympiske Lege til september i Beijing. På akademiet samles handicapidrættens eliteudøvere og trænere på tværs af sportsgrene og bliver bl.a. undervist og coachet i mentaltræning og strategier før, under og efter konkurrence.