Seneste nyheder

DHIF inviterer Kronprins Frederik til De Paralympiske Lege 2008 - maj 2008

DHIF inviterer og opfordrer den danske Kronprins til at komme forbi de Paralympiske Lege i Beijing.

Hvis Kronprinsen kommer til åbningscermonien den 6. september 2008 vil han have mulighed for at møde IOC´s præsident Jacques Rogge og en del andre IOC medlemmer.

DHIF´s formand, Karl Vilhelm Nielsen, som også har en plads i bestyrelsen for IPC (International Paralympic Committee), har i den forbindelse udtalt: ”De Paralympiske Lege er en oplagt politisk arena for en kandidat, som gerne vil være med i IOC, og samtidigt er jeg sikker på, at de danske atleter vil være glade for at se Hans Kongelige Højhed ved legene”.

Også præsidenten for IPC, Sir Philip Craven, har udtalt, at det vil glæde han meget at se Kronprinsen ved åbningen af de Paralympiske lege.

DHIF afventer stadig svar fra Hans Kongelige Højhed.


Mesterlig softice - maj 2008

Det var ikke blot synet og oplevelsen af de nyeste tiltag inden for hjælpemidler, serviceydelser samt pleje- og sygehusudstyr, der ramte de besøgende ved Health & Rehab-messen 2008. På Pressalit Care-standen blev der tirsdag serveret softice af verdensmesteren i handicapdressurridning og sidste års Keep Living-prismodtager Annika Lykke Dalskov. Gæsterne blev serviceret af en smilende verdensmester, der fik en snak med flere gæster om handicapidræt og de forestående Paralympiske Lege i Beijing til september. Annika kunne desuden fortælle gæsterne, at hun ser frem til Legene, hvor hun er blandt en af de største favoritter til medaljetagen.