Annikas dagbog

Velkommen til dressurverdensmesteren Annika Lykke Dalskovs dagbog. Annika er også vinder af Keep Living-prisen 2007 og er blandt de danske deltagere i Paralympiaden i Beijing. Her følger vi hendes træning og hverdag op til verdens næststørste sportsbegivenhed.

Mandag den 18. august 2008

Så nærmer tiden for afrejse sig. Optakten hertil har været en smule stresset, for der er mange ting, der skal være på plads. Mange nye ting skal erhverves, papirer i stakkevis skal udfyldes, den ene efter den anden undersøgelse af både April og mig skal udføres, og der skal pakkes i mængder. Det bliver nemlig med en masse bagage, at vi drager af sted mod Kina. Vi er hjemmefra i 5 uger, da hestene først skal 10 dage i karantæne i Aachen, Tyskland, inden flyveturen mod Hong Kong. Jeg har pakket 250 kg udstyr til April samt 150 kg foder, og en stor kuffert samt to sportstasker til mig selv. Så der er lidt at slæbe på!

I weekenden d. 8.-10. august var der PL -træningslejr i Odense, hvor alle atleter mødtes. Der blev givet de sidste praktiske oplysninger, og der var træning sammen med hele holdet og landstræneren. Formen blev pudset af med kyndig vejledning fra en tidligere OL-deltager, Jon D. Pedersen, der også er min daglige træner. April var en drøm at ride på denne weekend. Han er i rigtig god form og virker meget tilpas. Faktisk tror jeg ikke, jeg har haft så gode rideture efter min ulykke, som i den weekend. Det tegner jo godt for de kommende konkurrencer og udfordringer. Det vigtigste nu er at holde ham skadefri og ved godt mod, så han først topper på selve konkurrencedagen i Hong Kong.

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme af sted, men har også en del sommerfugle i maven. Det er første gang, at jeg skal rejse så langt med April, og det er hans første flyvetur. April er heldigvis vant til længere rejser, og han plejer at tage det i stiv arm. Men lidt bekymret kan man jo ikke lade være med at være som heste-mor.

Jeg har fulgt lidt med i tv og set det store stadion, vi skal ride på. Det virker næsten uvirkeligt, at man inden længe selv rider rundt på den enorme bane omgivet af en kæmpe skyline. Det bliver mit livs oplevelse, og jeg glæder mig som et lille barn til juleaften.

Fredag den 27. juni 2008

I ugen d. 9. – 15. juni gik turen til Norge. Det var det sidste forberedende stævne inden PL, hvor formen skulle pudses af. Stævnet var ligeledes udtagelsesstævne for de sidste to ryttere. Jeg var udtaget til PL allerede i november 2007, så der var ikke helt det samme pres på mine skuldre på den front, som hos de 3, der kæmpede om de sidste pladser. Jeg var dog alligevel meget spændt på stævnets udfald, idet jeg havde to heste med til Kristiansand. April havde ikke gået noget større stævne siden VM i England i sommeren 2007, og min nye hest, Limit, skulle for alvor prøve, hvad det vil sige at være hest på eliteplan. Jeg var spændt på, hvad han ville sige til den lange transport, og hvordan han ville klare at være væk fra vante omgivelser i lang tid. En prøvelse, han skulle vise sig at klare til UG, og alle mine nervøse tanker inden afrejse skulle vise sig at blive gjort til skamme. Jeg kunne ikke have haft et bedre stævne, end jeg havde! April viste sig fra sin bedste side inde på banen og gik som en drøm! Efter jeg har fået en hest mere at træne på, kan jeg mærke, at min balance er blevet noget bedre, og jeg kan give bedre og mere klare signaler til April, hvilket han kvitterede med ved at vinde alle tre dages konkurrencer. Jeg var meget glad! Limit overraskede også rigtigt positivt. Han gik på banen, som om han aldrig havde lavet andet i hele sit liv. Han var meget lydig, kiggede ikke på hverken dommertårnene, blomsterpynten eller tilskuere, og tog det hele med ophøjet ro. Han gik nogle rigtig fine programmer, og jeg kan ikke andet end at være tilfreds med hans præstationer. Der er stadig plads til forbedringer, og vi kender naturligt nok ikke hinanden så godt efter kun 2½ mdrs. samarbejde, som April og jeg gør det efter 8 års samarbejde. Men vores korte partnerskab taget i betragtning, så var han en lige god kammerat på banen som April. Limit blev også vel modtaget af alle de udenlandske dommere, og endte som nr. 2 i alle klasserne. Så jeg kan vist ikke forlange mere af mine to bedste venner, når de sørger for at henvise konkurrenterne til 3.pladserne! Med rekordhøje pointscore på April, og en reservehest, der ligger lige bagefter, tegner det godt for de paralympiske lege i Kina.

Fredag den 23. maj 2008

Jeg har to heste at træne på. Ridning har altid været en del af mit liv, lige fra jeg som 5-årig fik min første pony. Heste er for mig en livsstil, og en ulykke skulle ikke afholde mig fra at komme tilbage i sadlen igen. Fra at være ren hobby/konkurrencesport, er ridningen nu også en integreret del af min daglige træning. Da jeg har manglende kraft og styrke i hele kroppen samt dårlig balance, er ridningen med til at få rørt alle kroppens muskler, og samtidig udfordres min balance-evne dagligt.

Min ene hest er en 13 års vallak ved navn Alfarvad April Z. Han er den hest, jeg også havde før min ulykke, og som jeg har redet mange konkurrencer på førhen. Han har vist sig at være en rigtig fantastisk handicaphest, og har været den, der har givet mig troen på, at jeg nok skulle komme tilbage i sadlen igen. Han har hjulpet mig igennem den udvikling, der har været, fra kun at blive trukket rundt i skridt med en hjælper ved min side til at støtte mig så ikke jeg faldt af pga. den manglende balance, til Verdens-mesterskabet i England 2007, hvor jeg selv kunne ride rundt i skridt, trav og galop og udføre diverse øvelser. Det har været en stor omvæltning for ham også, da han skulle lære mine nye signaler at kende. Men han har været utrolig lærenem og ”passer på mig”. Han ved, han skal opføre sig pænt, når det er mig, der håndterer ham. Han er guld værd!

Min nye hest er en knap så rutineret 7 års vallak ved navn Kgs. Hørgaard Limit. Han er en meget talentfuld hest, der skal til at lære mig som ny rytter at kende. Håbet med ham er, at han skal overtage pladsen efter April, og følge mig rundt i verden til store konkurrencer. Hans første store opgave bliver d. 10. - 15. juni 2008, hvor han skal med til Kristianssand i Norge og gå sit første internationale stævne. Her skal begge hestene konkurrere, imod hinanden, og det bliver en spændende opgave.

April er helt klart ham, der skal følge mig til PL i Hongkong. En rigtig guttermand, jeg altid kan stole på!

Fredag den 16. maj 2008

Jeg hedder Annika og er 29 år. I august 2005 var jeg så uheldig, at jeg kørte galt på min cykel på vej til mit nye arbejde, jeg havde fået én uge forinden. Jeg kom drønende af sted på min cykel for at nå bussen, da der pludselig holdt en varebil i vejen, og jeg kørte lige op bag i den. Det skulle vise sig at ændre mit liv for evigt!

Jeg skubbede nogle nakkehvirvler, der sammenklemte min rygmarv, så jeg var lam fra halsen af og ned. Lægernes dom var klar. Der blev aldrig tale om et almindeligt liv igen. Man håbede på, at armene ville få nogen funktion, men jeg ville for altid være bundet til en kørestol.

Dette var en udmelding, jeg ikke ville finde mig i, så efter tre mdrs. hospitalsophold gik jeg derfra, om end noget vaklende, men jeg gik! Jeg skulle jo hjem og ride, min store lidenskab. Ridning har i hele forløbet været drivkraften til at komme tilbage til livet, og det, der har gjort hver en træningstime det hele værd!

Knap 2 år efter ulykken kunne jeg nemlig kalde mig selv Verdensmester! En titel, jeg er meget stolt af, og som nu har givet mig nye mål her i livet og noget fortsat at kæmpe for, nemlig PL i Hongkong 2008.