Vi søger en energisk, resultatorienteret product management koordinator, der i denne nyoprettede stilling får ansvaret for Pressalit Cares produktportefølje indenfor køkkenløsninger samt udvikling af nye produkter. Product Management teamets 3 medarbejdere er en del af Business Development, der hermed vil få styrket sin funktion.
Vi tilbyder:
Pressalit Care er en selvstændig division i Pressalit Group-koncernen, der beskæftiger sig med udvikling, produktion, markedsføring og salg af bad- og køkkenløsninger til mennesker med nedsat funktionsevne. Vi har mere end 30 års erfaring inden for Health Care-branchen og opererer i dag over hele verden som en af de førende aktører på markedet.
Product Management teamet indgår naturligt i et tæt samarbejde med salg, marketing og produktudvikling. Du vil derfor få en stor kontaktflade og en travl hverdag, hvor du formår at holde mange bolde i luften på en gang, herunder rejseaktivitet til ind- og udland 20-25 dage om året. Via dine samarbejdsevner og gennemslagskraft, vil du få store muligheder for at præge udviklingen.
Hovedvægten i jobbet bliver:
- Udvikling af produktportefølje i henhold til virksomhedens vækststrategi
- Specifikation og udvikling af nye produkter og applikationer
- Deltagelse i og ledelse af projekter, herunder udarbejdelse af business cases i tæt samarbejde med salg
- Udarbejdelse af markeds- og produktanalyser
- Deltagelse i udvikling af produktstrategi
- Lancering af nye produkter på markedet i tæt samarbejde med salg og marketing
- Vedligeholdelse af approbationer.
For at få succes i jobbet skal du:
- Have en merkantil baggrund eventuelt med en uddannelse som Cand. Merc., akademiøkonom eller lign.
- Have min. 2 års erfaring med product management og projektledelse, og det er en fordel, hvis du har erfaring fra/ kendskab til en relateret branche og fra en produktionsvirksomhed
- Qua en solid, økonomisk forståelse etablere overblik og skabe langsigtede resultater
- Have gode engelskkundskaber - både mundtligt og skriftligt
- Være resultatorienteret, initiativrig og have gennemslagskraft
- Arbejde analytisk og struktureret med dine opgaver og have øje for de væsentlige detaljer
- Være en udadvendt, positiv person, udstyret med humor
- Være selvstændig, men samtidig have stærke samarbejdsevner og kommunikere nemt med dine kolleger i salg, marketing og produktudvikling samt naturligvis eksterne partnere
Ansøgningsfrist: 21. august 2008, søg gerne nu, da vi screener ansøgningerne løbende.
Tiltrædelse: Snarest muligt, senest 1. november 2008
Trapez Rekruttering står for udvælgelsen. Ring til Katrine Bering Liisberg på telefon 86 76 00 28 for yderligere oplysninger og/eller send din ansøgning og dataliste, gerne pr. e-mail i Word-format, til trapez@trapezjob.dk. Du kan også sende din ansøgning pr. brev til Trapez Rekruttering, Telefontorvet 1, 8000 Århus C. Mærk ansøgningen 1754.