Miljøforhold - toiletsæder

Et toiletsæde består typisk af sæde og låg samt hængsler og beslag.

Sæde og låg består som tidligere nævnt af forarbejdet ureagranulat som er et organisk materiale, hvis primære indhold er cellulose, kuldioxid, kvælstof og vand.

I forbindelse med presseprocessen afgives desuden meget små koncentrationer formaldehyd. I januar 2004 viste målinger, at koncentrationen ligger et pænt stykke under den fastsatte grænseværdi. 

Materialet tilhører gruppen af hærdeplaster; en plasttype der ikke, som termoplast, kan smeltes om og genanvendes. Bortskaffelse skal ske med almindelig dagrenovation eller via de kommunale genbrugsstationer (blandet brændbart affald).

Hængsler og beslag består typisk af rustfrit stål og/eller termoplastdele. Rustfri ståldele kan eventuelt bortskaffes som metalaffald. Øvrige dele kan gå til almindelig forbrænding som nævnt ovenfor.

Hærdeplasten afgiver ingen skadelige stoffer ved brug.