Fleksjob
Hos Pressalit har vi adskillige medarbejdere ansat i fleksjob. Senest har vi sagt farvel til vores eksterne leverandør af rengøring for selv at ansætte et team af fleksjobbere, der varetager opgaven på vores tre adresser i Ry og en adresse i Aarhus.
Fra virksomhedens side har det været et bevidst valg at give mennesker med mindre arbejdsevne mulighed for at have en tilknytning til arbejdsmarkedet og være en del af en virksomhed, der gerne vil være mangfoldig.

I dag varetages såvel rengøringen som vedligeholdelsen af vores grønne områder og bygninger af et team, der udelukkende består af medarbejdere på fleksjob. Andre afdelinger i Pressalit har også ansatte i fleksjob.
Vi har også plads til mennesker med handicap. Nogle af vores ansatte i fleksjob vil tilhøre kategorien ”mennesker med handicap”, mens andre medarbejdere er ansat på ordinære vilkår.