Zig Zag
– et partnerskab mellem Skanderborg Kommune og Pressalit
I en af de små villaer, hvor Pressalit i 1954 startede produktionen af toiletsæder, har Zig Zag til huse. Her arbejder cirka 13 førtidspensionister med diverse opgaver inden for manuel montage af Pressalit-produkter. Det har de gjort siden 2001, og hvad der startede som et projekt med den daværende Ry Kommune er blevet et fast tilbud under socialpsykiatrien i Skanderborg Kommune.

Medarbejderne i Zig Zag er alle sindslidende. Der er tale om mange forskellige former for lidelser, dog er det fælles at de har brug for rolige, vante rammer og ikke trives med psykisk pres.
Partnerskabet er delt på den måde, at kommunen betaler for leje af villaen plus løn til de to ledere. Pressalit leverer opgaverne og tilbyde medarbejderne – eller zig zaggerne – mange af de samme personalegoder som alle andre i virksomheden.